Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies anvendes til den væsentlige drift af webstedet og er allerede blevet indstillet. For at finde ud af mere om de cookies, vi bruger, og hvordan man sletter dem, se vores politik om Persondata og Cookies.

0,00 DKK
0 Vare(r) i kurven I alt (ex.fragt)0,00DKK
LEJEBETINGELSER

ANVENDELSE:
Nedenstående lejebetingelser finder anvendelse ved leje af materiel fra udlejer, medmindre andet er skriftligt bekræftet af udlejer i form af en lejekontrakt pr. mail, som du / I efterfølgende skal bekræfte / afkræfte pr. mail.

ANSVAR:
Så længe det lejede materiale befinder sig hos lejer, er denne ansvarlig for enhver skade, der påføres dette, ligesom lejer bærer risikoen ved det lejedes bortkomst eller hændelige undergang. Kan reparationer udføres, sker dette ved udlejers foranstaltning og for lejers regning. Ved bortkomst og irreparable skader erstattes til fuld- og nyværdi. Udlejer er ikke ansvarlig for personskade eller skade forvoldt af det lejede. Lejer bærer det fulde ansvar for det lejede i den aftalte periode.

BETALING:
Faktura fremsendes som standard 14 dage før leveringsdato med betalingen 5 dage fra fakturadato. Ved bestillinger 20 dage før leveringsdatoen fremsendes faktura og ordren er gensidig bindende. Dette for at sikre at levering sker til aftalt dato. Vi skal have modtaget betalingen, inden levering vil finde sted. Alle bestillinger tillægges et bidrag for hjælpematerialer, div miljøafgifter, brandstofstillæg. Vi anvender auto udligning af indbetalinger, DERFOR - når du betaler en faktura, er det meget vigtigt, at indbetalte beløb, er nøjagtig på samme øre antal, som tilsendte faktura. Modsat, bliver din faktura ikke registreret betalt, og du får ingen varer.

LEVERING:
Levering kun til gadeplan, medmindre andet er aftalt jf. lejekontrakten. Levering og afhentning foretages kollektivt, så fast tid kan ikke loves. Fragten er gældende til nærmeste afsætningsmulighed (overdækket) inden for en afstand af max. 10 meter fra vogn. Ønsker du/I fast tid, bestiller vi gerne en vognmand, som du/I selv afregner med. Selvafhentning er muligt, dog kun af klapstole og porcelæn, dvs. al porcelæns-udstyr, lyskæder og lign bordtilbehør, transporteres i en ren LUKKET vogne eller trailer. Lejer læsser selv på og af fra/til anvist plads. Øvrige møbler, telt etc. transporteres af udlejer. Levering/afhentning udenfor normal arbejdstider sker mod tillæg.

LEJEPERIODE:
Normalt 3 dage regnet som leverings-, brugs- og tilbagelev./afhentningsdato. Hvis andet ikke er aftalt, betragtes det lejede som udlejet i hele den periode det beror hos lejer. Hvis udlejer ikke modtager materiel tilbage rettidigt, opkræves normal lejepris pr. efterfølge dag.

OPSÆTNING AF TELTE:
Teltet kan stå frit uden brug af barduner. Teltpriser er inkl. opsætning og nedtagning ekskl. fragt. Ved opsætning følges terræn. Teltpladsens underlag skal være fast, jævnt og ryddet (manglende rydning af husdyrs efterladenskaber kan resultere i udsættelse af opsætning af telt, med beregning af ekstra ventetid/kørsel til følge) og evt. afmærket før opsætnings dato. Der skal være køremulighed for lastbil til stedet. Klistermærker, tape og lignende må ikke anvendes på teltdug og gulv. Der må ikke grilles eller tilberedes osende mad i teltet eller dets umiddelbare nærhed. Lejer sørger selv for opsætning/nedtagning af borde, stole m.m. Teltet skal være ryddet og gulv vasket ved afhentning. Det kan forekomme at gulvet skal vaskes før ibrugtagning.

ANSVAR OVERFOR OFFENTLIGE MYNDIGHEDER:
Ansvar overfor offentlig myndighed påhviler alene lejer/arrangør.
Bemærk venligst, at Beredskabsstyrelsen har udsendt bekendtgørelser, der skal følges, når telte er større end 50 m2 og er beregnet til mere end 150 personer. Ansøgning skal fremsendes til det lokale redningsberedskab. Disse regler gælder uanset det er et privat, firma eller offentligt arrangement.

For skader på personer eller ting, der befinder sig i eller ved teltet, er udlejer ikke erstatningspligtig. Udlejer har intet ansvar overfor nedgravede kabler, kloakrør og vandledninger af enhver art, der måtte befinde sig i teltets og pløkkernes opsætningsareal.

OPBEVARING:
Lejede effekter skal opbevares indendørs, med mindre andet er aftalt.

OPVASK:
Lejet service i Kategori L-L skal være vasket og klart til genudlejning ved aflevering. Alt lejet service i Kategori U-L tillægges automatisk opvask på kr. 1,95 inkl. moms. pr. del.

REKLAMATIONER:
Hvis lejer ikke inden ibrugtagning har gjort udlejer opmærksom på fejl og mangler, betragtes materiellet som modtaget i fejlfri stand. Senere reklamationer modtages ikke, men er erstatningspligtig.

RENGØRING:
Hvis ikke andet er aftalt skal det lejede returneres i rengjort stand. Dårligt rengjort materiale afvaskes for lejers regning efter anvendte rengøringstimer. Særlig betingelser er gældende for porcelæn/glas.

Alle priser i Handy-Udlejning ApS - på web-adressen handyudlejning.dk - er inkl. Moms. Bemærk: Fragt er IKKE inkluderet i lejeprisen. Levering/afhentning udenfor normale arbejdstider sker mod tillæg.


Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i sortiment og priser.